Sammenligne alle netdatingsider nu
Det kan være svært at skrive en god kontaktannonce. For at give dig inspiration har vi ladet to kendte danskere – parterapeut og forfatter Martin Østergaard og forfatter, foredragsholder og robinsonvinder 2001 Malene Hasselblad – skrive hver deres kontaktannonce. Vi har ladet dem bytte om på deres køn, så de hermed hver skriver en kontaktannonce som de selv kunne tænke sig at svare på.
Det kræver ikke alene et godt kendskab til sine egne styrker og svagheder at skrive en annonce, det kræver også en sikker idé om, hvad ens drømmepartner egentlig leder efter. Samtidig gør det ikke noget, at man er god til at formulere sig på skrift.
Heldigvis er der masser af hjælp at hente i andres kontaktannoncer. Du kan lade dig inspirere til gode formuleringer ved at læse andres annoncer på nettet. Men du kan også skæve til, hvordan eksperterne ville skrive en annonce, hvis de skulle….
For at give dig inspiration til, hvordan du kan skrive en annonce, har vi derfor bedt Martin Østergaard skrive en kontaktannonce, som han helst så en kvinde gøre, og på samme måde har jeg bedt Malene Hasselblad forestille sig, at hun var mand og skrive en kontaktannonce, som hun helst så en mand gøre det.
Derved skulle vi andre gerne få en fornemmelse af, hvad vi skal skrive, hvis vi som kvinde gerne vil have fat i en type som Martin Østergaard eller hvis vi som mand gerne vi have fat i en type som Malene Hasselblad. Eller hvis vi måske bare gerne vil have en generel idé om, hvilke ord, der virker for en kvinde og for en mand.
Der er ingen formel for, hvordan man skriver en god annonce, og hvad den ene kan lide, bryder den anden sig måske ikke om. Men her er i hvert fald, hvad Martin Østergaard og Malene Hasseblad kunne finde på at skrive. Lad os give de to ordet.
Martin Østergaard,
terapeut og forfatter. Har
blandt andet skrevet
bøgerne “Vejen til
mandens hjerte”, “Vejen
til kvindens hjerte” og
“Vejen til din elskedes
hjere”.
Foto: Copyright Martin Østergaard
Martin Østergaards bud på en god kontaktannonce skrevet af en kvinde
Den dybsindige kvinde:
”Jeg tror på kærligheden. Jeg tror på, at den eneste ene findes. Jeg tror også, at der er mere end én ”den eneste ene”. Måske er du min. Jeg har gjort mine erfaringer. Det har indimellem gjort avs. Men jeg har ikke mistet modet og det gode humør. Tværtimod er jeg blevet klogere på en god måde. Jeg har sænket mine forventninger en del. En kæreste har ikke det største ansvar for at gøre mig lykkelig. Det har jeg selv. Jeg er holdt op med at bebrejde så meget, når en kæreste sårer mig. Jeg er blevet bedre til at se mine egne fejl. Og sige undskyld når jeg begår dem. Jeg er blevet bedre til at spørge, hvad en kæreste gerne vil have af mig, i stedet for at give ham det, jeg selv savner. Jeg kan godt lide hverdagen, og at man stadig behandler hinanden ordentligt, når det mest lyserøde i forelskelsen er overstået. Jeg søger en mand, der kan tale til mit hjerte og min intelligens. Du kan slippe af sted med meget, når blot jeg kan mærke, at du har et varmt hjerte og god vilje.”
Den ligefremme kvinde:
”Jeg er en sød, naturlig kvinde. Lige ud af landevejen. Jeg søger en varm mand, der gerne vil gøre mig glad. Jeg har ikke nogen fast forestilling om, hvordan du skal se ud og være. Du er ærlig og kærlig. Du har måske ikke altid let ved at sige, hvad du føler, men du har hjertet på rette sted. Du må gerne have et positivt livssyn og godt humør det meste af tiden. Vi søger begge noget varigt og tager os tid til at finde ud af, om vi er de rette for hinanden. Vi skal mødes og ikke skrive alt for meget sammen først. Der er jo så mange ting, man ikke kan afgøre uden at stå ansigt til ansigt.”
Malene Hasselblad er
vinder af Robinson 2001.
Hun har været vært i
programmet Singles og
har skrevet bogen “Hvad
er det lige med os
kvinder”
Foto: Copyright Malene Hasselblad
Malene Hasselblads bud på en god kontakannonce skrevet af en mand
Sød, sjov og naturlig pige med begge ben på jorden søges. Du skal være mellem 30-35 år, have glimt i øjet, have humoristisk sans og gerne eje en god snert af selvironi, og så gør det bestemt heller ikke noget at du har udseendet med dig. Jeg ville gerne kunne sige, at det kun er det inderste der tæller, men det ville være én stor løgn. Jeg kan ikke komme uden om, at førstehåndsindtrykket, hvilket vil sige det ydre, er tungen på vægtskålen, og så skulle det indre gerne følge med, ellers kan det jo være lige meget. Smag og behag er selvfølgelig relativt, så jeg vil også lade dig om at bedømme mig, ud fra vedhæftede billede.
Jeg er selv 35 år, 1.90 høj og vejer vidst hvad jeg skal. Skal jeg være helt ærlig, og det skal man jo, så sidder der måske et par luksus kilo for meget på maven, og ja, jeg er gået i gang med at træne, men må indrømme, at jeg har rygrad som en medister, hvad gælder min egen personlige træning, det billede er jeg nu sikker på ville ændre sig, hvis de overflødige kilo tog overhånd, det ville jeg trods alt aldrig tillade.
Alle mennesker har jo både gode og dårlige sider. Hvis jeg skal nævne nogle af de dårlige, så kan jeg godt bande en del, når det kommer over mig, specielt når jeg kører bag ”søndagsbilister”, men det danske sprog er fattigt, og man må tage de ord der er til rådighed i brug. Får konsekvent ALT for lidt søvn og kan godt blive dominerende, hvis jeg føler andre er nogle skvat eller hvis folk er handlingsløse.
Men når alt det her så også er sagt, så er jeg også: Jordens kærligste menneske og vil krydse ild og vand, drikke flydende lava, sejle whitewater-rafting i et æggebæger, vaske hår på autonome, invitere den samlede fremskridtsgruppe på weekend med overnatning, dræbe drager, kykloper og griffer, springe bungy jump uden elastik, samt se tv bingo for de mennesker jeg elsker, så det siger ikke så lidt. Alt, undtagen ae slanger!
Jeg er en sammensat natur der blæser på konventioner, men samtidig godt ved hvordan man gebærder sig. Enspænder og selskabspapegøje i én. Rebel without a cause. Rar som bare pokker, så længe venligheden er gengældt. Stolt uden at være alt for stædig. Ærlig, grænsende til det hudløse. Gal uden at være genial, men klog nok til at vide, hvad jeg ikke ved. Jeg taler ikke med min støvsuger, slår ikke gamle damer ned, dyrker ikke spirituelle ud-af-kroppen-holistiske-chakra-rejser eller lever af økologisk bønnemos og meditation. Jeg ryger ikke og drikker sjældent.
Jeg kan både lappe cykel, skifte dæk på bilen, bruge en overlock med dobbelt søm og digital mønsterstyring og lave en halvfræset kantliste til det skæve gulv i din farmors hus (Dét er til gengæld løgn, men det lød fedt). Er som udgangspunkt altid smilende og høflig og kan begå mig alle steder, hvad enten det er til en festaften med helstegt gedekid i en lille shia-muslimsk landsby, blandt hostende tuberkuløse junkier på Maria Kirkeplads eller til din snobbede degenererede onkel Thorvalds 18-retters menu på Waldorf Astoria med hele slænget fra country klubben. Er vidende, veltalende og velorienteret og mener også jeg besidder en pæn portion selvironi og humor. Er ikke til small talk, men skriv og lad os se om vi har den umiddelbare kemi der skal til, for at mødes. Glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen, Kim
Søg De kendtes datingprofiler på Start Dating. På Startdating.dk kan du sammenligne alle datingsider i Danmark. På Startdating.dk kan du søge ved, at vælge forskellige kriterier, sammenligne alle datingsiderne og finde den der passer dig bedst. Du kan for eksempel vælge blandt højt uddannede, seniorer eller Kristne. På startdating.dk kan du sammenligne omkring 20 datingsider.
Du kan også læse om bruger reaktioner, bedømmelser og erfaringer fra De kendtes datingprofiler. På denne måde får du en rimelig ide om alle de datingsider startdating.dk tilbyder. For hver dating side har vi også fået en ekspert til at skrive en bedømmelse for hver af siderne samt give en overordnet karakter.
For mange mennesker der har erfaring med online dating, er det vigtigste for dem, at de ved der sidder en person i samme båd bag skærmen. Der er stadig for mange datingsider med falske profiler. Startdating.dk har lavet notifikationer om datingsider der indeholder mange falske profiler, og inkluderet dette i den overordnede bedømmelse af hver dating side.
Du vil finde alt om De kendtes datingprofiler på Startdating.dk. Start sammenligning og begynd at date!